Følgeskab i 40’erne og derefter

FacebooklinkedinFacebooklinkedin

Følgeskab i 40’erne og derefter
Et forløb over 3 gange på udvalgte søndage kl. 16.00-20.00 • kr. 1.975,00.
Søndag 27. oktober, 10. november og 24. november 2024
. Tilmeld dig her


Det overordnede tema for mødegangene er ‘overgangs-alderen’ hos kvinder. Håbet er at skabe et inspirerende, støttende og nærende fællesskab for kvinder, dels så vi ikke skal stå alene i denne livsovergang og dels for at få nye nuancer og vinkler i forståelsen af, hvad denne livsfase tilbyder af udviklingsmuligheder.

Vi vil arbejde både med fysiske, energetiske og psykologiske perspektiver. Der vil både være konkrete øvelser til at løsne spændinger og stabilisere din energi samt små oplæg og inspiration til at gå mere selvkærligt gennem denne del af livet. Vi vil arbejde med åndedrætsteknikker, afspændende yin/restorativ yoga, have fokus på bindevæv og bækkenbund, og arbejde med energetiske og meditative teknikker. Der vil hver gang være tid til at dele, hvor du er i livet lige nu, og hvordan du oplever de fysiske og psykiske forandringer, du står i. Du vil under forløbet også modtage forslag til litteratur og podcasts, der kan støtte dig, og forslag til selv-praksis-øvelser mellem mødegangene.

Max 8 deltagere, introduktionspris for alle 3 gange kr. 1.975,00

Adressen er Blæsenborgvej 9, 4320 Lejre.

Denne gruppe er for alle kvinder fra 40 og opefter. Undervisningen er primært tilrettelagt, så du er på ‘din egen yogamåtte’, men du skal også være i stand til at lytte til de andre deltagere uden at ville ‘løse’ det, de står i. Er du i tvivl om hvorvidt det vil være godt for dig at deltage, så ring evt. til mig og få en snak på 52 16 78 18. 

NB parkeringsmulighed på den modsatte side af Blæsenborgvej, på et stort græsareal (se evt. kort over Blæsenborgvej på www.ekelof.dk under konsultation/parkering, nederst på siden).

FacebooklinkedinFacebooklinkedin