Selvomsorgsdage i 2024

FacebooklinkedinFacebooklinkedin

 


Selvomsorgsdag i efterårets tegn • kr. 1.250,00.
Onsdag den 6. november 2024, 09.30-15.00
Tilmeld dig her
Selvomsorgsdag i efterårets ‘slip’; få støtte til at få øje på frugten af årets arbejde og komme ned i gear for at følge naturens rytme. En dag med ro og plads til dig, der til daglig er der for andre. 


For alle selvomsorgsdage gælder nedenstående:

Både for professionelle omsorgsgivere og for dig, der har brug for et rum til at praktisere omsorgsfuldhed overfor dig selv. Som omsorgsyder kan vi komme til at glemme, at den bedste måde at lære andre om selv-omsorg, er ved at være rollemodel. Ved at praktisere selv-omsorg.

Den smukke sal og natur på Vibevadgaard skaber en nærende ramme for dagen, hvor du inviteres til at bevæge kroppen gennem shakti yoga, bindevævsøvelser, yin yoga og afspænding. Der er også lagt tid ind til stilhed og selvrefleksion. Vi afrunder dagen med at dele oplevelser og indsigter i gruppen. Der vil være god tid til at spise frokost (evt i naturen). Du inviteres til at være off-line hele dagen, hvis du har brug for at nogen skal kunne komme i kontakt med dig, så giv gerne mit nummer 52 16 78 18 videre (den vil blive tjekket i pauserne). 

Der vil være snacks til pauserne, men medbring din egen frokost. 

For alle der er nysgerrige på at få kroppen i tale, og som har brug for et støttende rum til selv-omsorg. Max 8 deltagere.

Kom i behageligt og varmt nok tøj, følg pilene til ‘the big room’, og stil skoene i det første lokale, du træder ind i. 

NB parkeringsmulighed på den modsatte side af Blæsenborgvej, på et stort græsareal (se evt. kort over Blæsenborgvej på www.ekelof.dk under konsultation/parkering, nederst på siden).

FacebooklinkedinFacebooklinkedin